Nemt og vedligeholdelsesfrit komposithegn

Leder du efter et vedligeholdelsesfrit komposithegn? Få mere viden om vores komposithegn og se fine kundeprojekter.

Komposithegn - det nemme vedligeholdelsesfri havehegn

Er du træt af at klippe hæk og feje blade?

Så er et vedligeholdelsesfrit hegn af komposit måske den rette hegnsløsning. Komposithegn kan kombineres med elementer i glas, og det står smukt året rundt, falder i ét med de grønne omgivelser, og du slipper for tidskrævende vedligeholdelse. 

Bliv inspireret til dit nye hegnsprojekt af de fine kundeprojekter på siden her - og få viden om det vedligeholdelsesfri materiale.

God fornøjelse.

Hvad er komposit?

Komposit er et vedligeholdelsesfrit materiale, som er fremstillet af 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel.

Vedligehold

Komposit er et vedligeholdelsesfrit materiale, som er fremstillet af 60% træ, 30% plastik og 10% bindemiddel. Denne sammensætning sikrer, at produktet ikke går i forrådnelse, og at man skal bruge minimal tid på vedligeholdelse.

Materiale Vedligeholdelsesfrekvens
Komposit Afvaskning 1-2 gange årligt
Træ Overfladebehandling hvert 2. år
Glas Afvaskning 1-2 gange årligt
Stål Overfladebehandling hvert 5-6 år

 

Fakta:

  • Minimal vedligeholdelse - vask blot hegnet én gang om året
     
  • Ingen angreb fra skadedyr, da komposit er yderst modstandsdygtigt over for insekter som fx termitter og borebiller
     
  • Ingen splinter i hænderne på en varm sommerdag. Kompositplanker har en fast struktur, der ikke går i opløsning
     
  • Et godt "Gør det selv-hegn"

Hør Lars fortælle om vores komposithegn i videoen her

I videoen herunder fortæller vores direktør Lars Højsgaard om fordele og egenskaber ved komposithegn

Fordele og ulemper ved komposithegn

Fordelene ved komposithegn er, at det er nemt at vedligeholde. Det kræver ikke maling, men blot en afvaskning for at fjerne alger en gang imellem.

Lang levetid kombineret med minimal arbejdsbyrde er altså helt unikt for komposit.

Ulempen ved et komposithegn er, at du måske siger farvel til et levende hegn - en gammel hæk - som naturligvis også er levested for en række af havens dyr.

Det kan du heldigvis let rette op på.

Vi anbefaler, at du sætter fuglehuse op i haven og etablerer små insekthoteller til glæde og gavn for dyrelivet og for dig. 

Sådan sammensætter du dit komposithegn

Drømme og krav til dit nye havehegn har du helt sikkert mange af? Men heldigvis findes der hos os ligeså mange muligheder inden for vedligeholdelsesfrit hegn.

Første skridt er at finde ud af, hvilke vigtige funktioner og behov, hegnet skal opfylde:

  • Skal hegnet afskærme for vinden?
  • Hvilken højde, bredde og længde skal hegnet have?
  • Skal udsigten bevares?
  • Skal hegnet blot være en afgrænsning til terrassen?

Overvej, hvad der er vigtigst for dig, og prioriter derefter.

Hos PLUS finder du to forskellige serier af komposithegn - Futura og Artura.
Herunder kan du se en række kundeprojekter med de to hegnsserier.

Få indblik i de forskellige steps ved opsætningen af et komposithegn

Se, hvordan Lars fra JRK-service opsætter et Artura-komposithegn hos en kunde.

Se, hvordan Lars fra JRK-service opsætter et Artura Komposithegn hos en kunde.

At opsætte et komposithegn er slet ikke svært, som man skulle tro. Det vigtigste er, at du har det rette værktøj og er omhyggelig med opmålingen, så stolperne bliver sat korrekt i jorden - i vater og med rette afstand imellem.

  1. Bor huller med pælebord.
  2. Montér sideramme på den enkelte stolpe, før stolpen sættes i jorden. Der forbores i stolpen.
  3. Sæt stolpen i hullet i 90 cm dybde, og hæld støbemix i hullet. Brug en pind eller et bræt til at stampe jorden og betonen omkring stolpen. Husk at tjekke, at stolpen er i vater. 
  4. Brug bundrammen til at markere afstanden til næste stolpe - gentag derefter trin 3.
  5. Læg komposotbrædderne i - én for én.
  6. Montér topbrofilen og bundrammen. Der forbores i siderammen.

Se kundeprojekter med komposithegn

Et lille udpluk fra vore nogle af vores mange kundeprojekter

Artura Komposithegn i haveskel hos en familie i Middelfart

Se hvordan familien her har gjort det enkelt og ligetil at nyde udelivet - i ro og mag, helt uden stress og jag.

Med det vedligeholdelsesfri komposithegn er det ikke længere nødvendigt at klippe hæk, og så er privatlivet tilmed sikret med et ensartet og pænt hegn ud til den offentlige vej bagved.

Artura hegnet har et klassisk udtryk med en smuk træstruktur i hver af kompositplankerne. Hegnet er monteret på stolper af galvaniseret stål, som får hegnet til at udstråle kvalitet og godt håndværk.

 

 

Her er nogle fotos af vores Plus-projekt - håber det kan inspirere flere. Vi er super glade for vores.

Artura Komposithegn med håndslister på høj træterrasse

Her har en kunde valgt at kombinere Artura-hegn med håndliser i træ - det giver et pænt og helstøbt udtryk til den hævede træterrasse.

Futura-komposithegn i indkørsel og forhave i Herning

Futura Komposithegn skaber en stringent og moderne indkørsel

Hegnet i indkørslen er noget af det første, der møder dit blik, når du kommer hjem. Derfor skal denne del selvfølgelig være helt i orden og gerne se imødekommende og velholdt ud.

Med et Futura-hegn i vedligeholdelsesfri komposit kan du hurtigt skabe store forandringer i dit udemiljø: det gælder både i forhaven, baghaven og på terrassen.

Familien her har valgt Futura-hegnet - opsat og monteret med elementer i to forskellige højder. Den lavere del sikrer udsyn til omgivelserne og til naboen. Den høje del sikrer læ og en lukket carport.

Futura findes også med glaselementer, hvor den øverste del af hegnet er i glas og helt transparent. På den måde kan du nyde læ og privatliv på fx terrassen uden at miste den gode udsigt.