Bæredygtighedsarbejdet

Bliv klogere på, hvordan vi arbejder med bæredygtige tiltag og på vores værdier.

Flere Folkeskove i Danmark

Vi bruger træ - Vi planter træer

Træ er en del af vores DNA og har været det siden grundlæggelsen i 1940 - derfor er det meningsfuldt for os at bidrage lokalt til at skabe nye skovområder i Danmark.

Det sker i samarbejde med vores planteventer fra organisationen Growing Trees Network Foundation. De danske skove er i krise, og genoprettelsen af skovene og mere vild natur har afgørende betydning for både os mennesker, planter og dyr.

Derfor har vi allieret os med Growing Trees Network Foundation, og sammen skriver vi nye Folkeskove i Danmark ind i vores historie.

Vi er stolte – og ikke mindst ydmyge – over på denne måde at kunne være med til at bidrage til oprettelsen af nye skovområder. Det er ikke kun godt for klimaet - det er også med til at sikre vores rene drikkevand, flere levesteder for planter og dyr og nye områder til gavn for dit og mit friluftsliv.

ReTex-møbelplanken - 100% reddet tekstil og plast

Nye materialetyper og genbrug af ressourcer

Vi vil ikke være belærende, for vi ved godt, at livet og hverdagen skal hænge sammen - samtidigt med, at vi hjælper hinanden med at passe godt på vores planet.

Men vi vil gerne gøre det muligt for dig at gå en anden vej end den traditionelle, når du skal vælge materialer til din haveindretning.

Derfor har vi lanceret en møbelplanke i vores sortiment, fremstillet af 100% genanvendt tekstil og plastfolie. Ved hjælp af banebrydende teknologi forvandles tøj, tekstilrester og plastfolie til et hårdt materiale med en helt unik struktur og overflade. 

Vi kalder planken for ReTex.

Ved at vælge møbler i ReTex-serien er du med til at støtte op om at bruge nogle af de ressourcer, vi allerede har til rådighed i stedet for at producere nyt.

Kortlægning af produkternes CO2-aftryk

Vi ønsker at dokumentere og kortlægge vores produkters CO2-aftryk. 

Til at hjælpe os med kortlægningen har vi allieret os med EnergySolution, som hjælper os med at tage de første skridt mod at kunne dokumentere og kortlægge vores CO2 footprint og klimaregnskab.

I foråret 2023 kunne vi fremvise de første resultater af vores dataindsamling.

Vores politik omkring træ

FSC-certificeret træ siden 2009

Kigger du efter FSC-mærket når du køber produkter af træ?

Det anbefaler Forbrugerrådet, Miljøstyrelsen og anerkendte miljøorganisationer som WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove, at du gør. 

Uanset om du køber et shelter, nyt træhegn, plankemøbler eller et andet produkte af træ hos os, er du garanteret, at det er fremstillet af FSC-certificeret træ. Ja - selv de engangs paller, som vores produkter transporteres på - er FSC-certificerede. 

Det betyder, at træet kommer fra en skov, hvor der stilles strenge krav til reetablering, så skovarealerne bevares generation efter generation. Samtidigt sikrer den uafhængige organistation bag FSC-ordningen, at skovene drives med respekt for dyr, planteliv og mennekser. 

FSC® er således kendt for at være verdens mest troværdige certificeringsordning til ansvarlig skovdrift.

FN's Verdensmål

Vores arbjede med bæredygtighed, hviler ganske enkelt på ønsket om at mindske vores klimaaftryk. 

Som mange andre virksomheder bruger vi FN's verdensmål som rettesnor for nogle af vores indsatsområder, men det er vigtigt for os, at det ikke bliver en sovepude eller ren signalværdi. 

 

Målet handler om at sikre en universel adgang til elektricitet til en overkommelig pris og øge andelen af vedvarende energi væsentligt

 

 

 


Hos PLUS har vi taget stilling til:

Bæredygtig energi

PLUS A/S Vores partner/leverandør

PLUS arbejder aktivt for at fremme verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi. Vi har siden 2019 udskiftet alle dieseldrevne trucks til eldrevne trucks. På vort 8.000 m² store lager er belysningen udskiftet til energibesparende LED-belysning. Vi har indgået aftale med vor leverandør af el om udelukkende at modtage grøn strøm.

Især gennem vort partnersamarbejde med FSC® – certificeret skovbrug – kan vi fremme verdensmålet om bæredygtig energi. Brugen af certificeret træ som energikilde i form af flis eller presset savsmuld til pellets (resttræ eller træ fældet til formålet og dyrket under FSC®-certificeringen regler om genplantning) kan mindske CO2-udslip og fremme verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi.

Målet handler om at fremme økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud og opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle kvinder og mænd i 2030.

 

 


Hos PLUS har vi taget stilling til:

Anstændige jobs og økonomisk vækst

PLUS A/S Vores partner/leverandør

Som virksomhed kan vi direkte på virke dette verdensmål. For det første kan vi sikre ordentlige og rimelige arbejdsforhold for alle medarbejdere. For det andet er Verdensmål 8.2, som handler om højere produktivitet gennem øget diversificeret teknologisk udvikling og innovation, en væsentlig del af vores DNA. Igangværende projekter vedrørende øget digitalisering er et eksempel på, at vi i høj grad bidrager til at sikre vor økonomiske vækst og udvikling til gavn for hele virksomheden.

Vore samarbejdspartnere bidrager gennem deres brug af FSC® certificerede produkter i høj grad til at understøtte Verdensmål nr. 8 - især underpunkterne 8.4, 8.5 8.7 og 8.8. Disse mål sigter mod at fremme effektiv brug af ressourcer, genbrug og sikring af de ansattes rettigheder.

Målet handler om effektiv styring af vores fælles naturressourcer, og måden vi bortskaffer giftigt affald og forurenende stoffer samt at tilskynde industrier, virksomheder og forbrugere til at genbruge og reducere deres affald.

 

 


Hos PLUS har vi taget stilling til:

Ansvarligt forbrug og produktion hos

PLUS A/S Vores partner/leverandør

PLUS har de seneste 11 år været FSC® certificerede og vi har i den periode således udelukkende solgt certificeret træ. Dermed har vi bidraget væsentligt til delmål 12.2 om bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer.

Med udgangspunkt i at vores produkter skal kunne leveres til kunden uden transportskader optimerer vi løbende vores emballage. Der hvor emballagen ikke kan minimeres yderligere, anvendes hvor det er muligt i størst mulig grad genbrugsmateriale. Således møder vi verdensmål underpunkt 12.5 om minimering af affaldsmængden gennem reduktion, genvinding og genbrug.

Pap, stål, plast og træ sorteres på vores lager og afleveres til genbrug.

Vi har indgået aftale med Norsk Elkraft Danmark A/S, der sikrer at vi udelukkende forsynes med grøn strøm, der belaster miljøet med mindre CO2. Hermed mødes verdensmål underpunkt 12.6.

FSC® certificerede leverandører og samarbejdspartnere

bidrager til verdensmålets underpunkter 12.2, 12.6, 12.8 ved at gøre the muligt for forbrugerne at købe certificeret træ, genbrugstræ og skabe rammer for træproducenterne, som de kan administrere ressourcerne indenfor. 

Målet handler om at bevare og genoprette brugen af terrestriske økosystemer som skove, vådområder, tørre områder og bjerge inden 2030 og fremme bæredygtig forvaltning af skove og standsning af afskovning.

 

 


Hos PLUS har vi taget stilling til:

Livet på land

PLUS A/S Vores partner/leverandør

Gennem udelukkende at købe FSC® certificeret træ bidrager PLUS til delmål 15.1, 15,2, 15.5. Vi ønsker desuden at gå i dialog med de leverandører, som i dag leverer Mix 70% - træ fra forskellige kilder - om muligheden for, at de kan nå op på 100 % FSC®.

PLUS kan bidrage yderligere gennem køb af papir og pap, der er FSC® mærket, ved at anvende paller af genbrugsmateriale og i det hele taget minimere forbrug af papir, pap og andre ressourcer.

FSC® certificerede leverandører og samarbejdspartnere bidrager gennem deres understøtning af bæredygtig skovdrift i høj grad til verdensmålets underpunkt 15.2

Certifikater og partnerskaber